Det er komplekst at skabe rammerne for det gode byliv, fordi byer og lokalsamfund indeholder lige så mange behov, agendaer, drømme og irritationsmomenter, som der findes borgere i dem. Tager vi os tiden til at lytte til hinanden og møde hinanden i øjenhøjde, kan vi favne kompleksiteten og faktisk lære af den. Vi sætter derfor mennesker før arkitekturen og sætter dialogen først i alle vores projekter.